uniformen

R udstillede
den slidte læderjakke
fra militærets overskud
som et digt
der skriger

På scenen
på gaderne
under det touperede hår
under de sort optrukne øjne

Satte nitter på
satte patches på
satte klistermærker på
lappede huller med gaffa
håndmalede og spraymalede
selvlysende farver
på den bleghvide krop

Anarki
autonomi
aktion
røde stjerner
frihed fra kapitalen

For at se brugt ud
for at se brændt ud
for at kæmpe
udenfor systemet
i trods mod normerne
for at bære
verdens vrede

Og da oprøret
måtte slippe sit greb
om de spinkle skuldre
føltes det
som hans første begravelse